Bagom romanen Ahlgade – dialog med forfatteren

Holbæk Bibliotek – Tirsdag d. 19. november kl. 16

For dig der har læst Ahlgade og godt vil høre mere om, hvordan og hvorfor bogen blev til.

Hvad er fiktion, og hvad er virkelighed? Er der reelle, kendte forlæg for nogle af karaktererne i Ahlgade? Og hvis ja, hvem?

Efter et kort oplæg fra Jan S. Mortensen er der rig mulighed for at stille og få svar på de spørgsmål, du måske har efter at have læst Ahlgade.

Program:

Kl. 16.00-16.45

Præsentation og oplæsning fra romanen “Ahlgade” af Jan S. Mortensen – billet kræves ikke

Kl. 17.00

Bagom Ahlgade special – til dig der har læst romanen og gerne vil spørge ind til handling og personer. Bestil gratis billet her eller henvend dig på Biblioteket

Skærmbillede Holbæk Bibliotek - arrangement Bagom romanen Ahlgade

Udsolgt arrangement:

“Mit gamle Holbæk” Holbæk Bibliotek tirsdag d. 14. maj 2024

Tirsdag d. 14. maj var Holbæk Stadsarkiv vært for arrangementet “Mit gamle Holbæk”, hvor jeg havde fornøjelsen af at fortælle om min kærlighed til min gamle by og om min nye roman ”Ahlgade”. Den er inspireret af byens stærke fællesskaber og tager udgangspunkt i bogens fiktive lokale avis, som i virkeligheden hed Holbæk Amts Venstreblad.

Herefter bød journalist Sten Jørgensen ind med fantastiske og sjove historier fra sin tid på Venstrebladet ivrigt sekunderet af gamle kollegaer i den stopfyldte Store Sal på Holbæk Bibliotek.

Andreas Skov og Sanne Rasmussen fra Holbæk Stadsarkiv stod for det perfekte arrangement og for eminente oplæg om henholdsvis den virkelige Ahlgade og byens mediehistorie.

De var mere end 100 veloplagte deltagere i arrangementet og flere bidrog med gamle minder og røverhistorier. En smuk, smuk aften, hvor alle gik glade hjem.

Jan S. Mortensen
Mit gamle Holbæk - Holbæk Stadsarkiv 14. maj 2024
Andreas Skov - Holbæk Stadsarkiv
Sten Jørgensen
Sanne Rasmussen - Holbæk Stadsarkiv

Nyt arrangement:

“Mit gamle Holbæk” Holbæk Bibliotek tirsdag d. 14. maj 2024

UDSOLGT

Holbæk Stadsarkiv inviterer til en aften i byhistoriens og det lokale fællesskabs tegn: Til tiden før de digitale og sociale medier, da man fik sine nyheder om Holbæk gennem den lokale avis.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 14. maj kl. 19-21 i Store Sal på Holbæk Bibliotek.

Læs mere og tilmeld dig her

På programmet er bl.a. Jan S. Mortensen, der  indleder aftenen med en rundtur i sit gamle Holbæk med udgangspunkt i Ahlgade og romanens fiktive lokale avis. Og journalist Sten Jørgensen fra det daværende Holbæk Amts Venstreblad, der fortæller om sin tid på avisen i slutningen af 1900-tallet.

 

Mit gamle Holbæk - arrangement på Holbæk Bibliotek

Fuldt hus ved arrangement om Ahlgade

Der var fuldt hus d. 31. januar 2024 i Holbæks kunst- og kulturhus Æglageret, da Ahlgade var i fokus ved et arrangement, der blandede kunst, litteratur og lokalhistorie.

Omgivet af værker fra den aktuelle kunstudstilling gennemførte journalist og bagsideredaktør på Politiken, Ole Rasmussen og Jan S. Mortensen en underholdende samtale om Ahlgade, hvor det oplagte og medlevende publikum også bød ind.

Jan S. Mortensen & Ole Rasmussen
Foto - Fuldt hus på Æglageret

Events, foredrag, talks og andre arrangementer

Hvis I er interesseret i et arrangement med Jan S. Mortensen, så kontakt ham og hør om mulighederne.

Skriv til ahlgade@ahlgade.com